Elsker min ven, men ikke på den måde – hvad gør jeg?

Click here: => naekarlpuphy.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6Mjk6IkplZyBoYXIgZW4gdmVuIHNvbSBlbHNrZXIgbWlnIjt9


Glad for mig igen. Jeg er så træt af, at være blevet reduceret til serviceorgan for ham og hans to teenagedrenge og der bliver gjort UHYGGELIGT forskel på min søn og hans drenge. Hvad er din andel i det?

Konen FØLER sig elsket når manden er SAMMEN med hende. Sådan en nat som i nat, savner jeg dig ufatteligt, næsten skamfuldt meget, min bedste ven, min kloge, sjove elskede ven, der var så fantastisk at elske med...

Ham jeg elsker, elsker ikke mig...

Det udviklede sig til en forelskelse, som jeg ikke kunne styre. Vi havde halvandet år hvor det stod på on and off. Sammenlagt havde vi noget kørende 6 mdr. Problemet var at jeg elsker min mand, men jeg var forelsket i min bedste ven og det gjorde mig skør. Kunne ikke tænke rationelt. Problemet var, at selv om jeg synes jeg havde fået pakket det væk og mine følelser føles forsvundet, dukkede de alligevel op. Man har altid et valg hver gang, men jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne lade være. Konsekvensen tænker man desværre ikke på når det står på. Bomben sprang i sommer, hvor hans kone fandt ud af det. Han havde det mega dårligt, men viste som altid ikke sin vrede udadtil. Det kom ikke som et chok for ham, da han har haft det på fornemmelsen siden starten og til sidst var han 99. Han har altid elsket mig ekstremt højt og har nok altid følt, at jeg vidste hvor jeg havde ham henne. Han prøvede i 2 mdr, men han kunne ikke være i sig selv og har valgt at vi skal separeres. Vi har snakket om, at vi må se hvad tiden den viser. Jeg købte et lille rækkehus 200 meter fra vores eget hus og vi har knoklet sammen på huset inden jeg flyttet ind. Fra beslutningen blev taget til, der var styr på ALT inkl. Vi havde sex sammen fysisk indtil den sidste dag jeg flyttede. Vi er gode venner - tager sammen til fødselsdag, skal holde jul og nytår sammen, holder bagedag sammen med ungerne osv. Det er selvfølgelig mig der tager initiativ til det og vi snakker sammen om det. Vi er to forskellige steder, hvor han har brug for at finde sin nye rytme og sig selv i alt det her, og jeg vil kæmpe for ham og min familie. Jeg ved han elsker mig stadigvæk, men kan ikke mærke det lige nu, da praktikken, vreden, kedsomheden, osv. Det er nu gået en mdr. Jeg ved jeg skal give ham plads og tid og jeg ved dette er løsningen for os, hvis vi nogensinde skal have chancen sammen igen. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal tackle det. Jeg gør små søde ting, som når børnene og jeg har været ved bageren køber vi en træstamme med til ham. Har købt adventpakker til ham, som vil ligge foran hans dør om søndagen osv. Han ved jeg vil kæmpe, men jeg tænker også han skal mærke på et tidspunkt at han savner mig, da vi ses eller snakker sammen næsten hver dag praktiske ting og børn. Jeg håber ikke hans stolthed vil bremse vores chance for en evt. Jeg er dybt ulykkelig og vil gerne kæmpe for min familie. Hvordan gør jeg det bedst? Jeg vil ikke virke for ivrig og han ved hvor han har mig lige nu, men har også behov for at vise at jeg vil ham og er super ked af det jeg har gjort. Hvor er jeg dog ulykkelig over at høre din historie. Den minder jo desværre om mange andres, hvilket ikke gør den bedre. MEN der er en meget vigtig ting, som I begge skal være opmærksomme på: Der er en kæmpestor kærlighed imellem jer, som er så uendeligt meget værd. Hvis ikke jeg tager meget fejl, så har dit sidespring handlet om spænding og følelsen af forelskelse - altså en glæde ved selve den transformation en forelskelse bringer, når den fylder kroppen med endorfiner og dopamin m. Jo højere produktion af serotonin i hjernen, jo gladere er vi. Det føles dejligt, og derfor er forelskelsen så tillokkende, når man har nået en vis alder og har gennemlevet et længere forhold, hvor der er gået leverpostej i den, og hvor det meste er forudsigeligt. Men mon ikke du nu har fået øjnene op for, hvor dræbende og ødelæggende din forelskelse har været i samme moment? Kunne du dog bare få ham slæbt med til en parterapeut, eller en anden terapeut, som kunne være med til at vise ham, hvor vigtigt det er at kæmpe og samtidig blive klogere på sig selv. Det er ikke sikkert, han bliver i stand til at tilgive dig af den grund, men det kunne dog bringe jer videre i en ny forstand, hvor I er meget dygtigere til at tackle jer selv og andre. Du skal regne med, at din mand er frygteligt såret, og at du har tilføjet hans mandighed et banesår. Oven i det har han også mistet sin bedste ven. Han troede, at hele verden så ud på en bestemt måde. Jeg synes dog personligt, det vejer tungt, at du — trods dit nye jeg - også er mor til hans børn. Du skal forberede dig på, at din mand har brug for en straffeaktion, hvor han viser dig, hvor ussel du er. Derfor hiver han dig igennem en fysisk adskillelse og en separation. Spørgsmålet er, om han inderst inde ønsker denne adskillelse. Han vil til hver en tid sige, at det var dig, der valgte at ødelægge jer, men måske derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at fortælle ham, at du elsker ham og gerne vil have ham tilbage. Jeg tror inderst inde, han ville ønske, I var sammen igen. Alt bliver ikke som før, men han kunne med tiden opleve, at det kunne blive endnu bedre end før, fordi I er blevet klogere. Det kunne jeg godt ønske mig for ham. Jeg er ikke sikker på det med gaverne, at det virker, men det handler alt sammen om, hvad han er for en type. Hvis han altid har tændt på gaver og tjenester, så kan det sagtens være vejen ind til ham læs evt: Kærlighedens fem sprog, som jeg så ofte har anbefalet. Jeg tror, du skal passe på med at spille underdanig. Noget i den stil. Måske vil han straffe dig ved at tage en anden kvinde i en periode, men hvis du virkelig vil have ham tilbage, så vent. Det vil være meget meget ømtåleligt, hvis du går hen og får en kæreste nu. Jeg undrer mig over, at hele byen og arbejdspladsen ved det. Hvorfor gør de det? Hvis en flytning kunne give jer en ny start, så er det værd at overveje, men ellers holder jeg på, at I skal tage det med oprejst pande. Jeres privatliv vedkommer jo sådan set ikke hele byen. Jeg tror også på, at I ville få en stor og fin opbakning fra vennekredsen, hvis I fandt sammen igen. Egentlig kan man sige, at jeg bare bakker dig op i det, du gør lige nu. Men det ville altså være en kæmpe fordel for din mand at få en professionel hjælp på. Og så tror jeg, du skal være ekstremt tålmodig med ham. Hvis du virkelig vil det her, så giv ham masser af tid, men lad ham hele tiden vide, at du er der, og at du elsker ham, og at du angrer. Når han så forhåbentlig tager dig tilbage, ligger der et stort arbejde foran jer, som handler om, at tilliden skal genoprettes. Det betyder, at du skal være ekstra omsorgsfuld og ikke have nogen hemmeligheder, og det betyder, at din mand ikke må bringe dit fejltrin op, hver gang I er uenige. Det skal slettes fra bogen på et tidspunkt, når straffen er udstået.

Jeg bor sammen med en anden mand nu og min eksmand har en skøn kæreste, som jeg også har et fantastisk forhold til. Simon var jeg vildt forelsket i. Jeg håber virkelig at kærligheden vinder hos jer - og hvis I skal have hinanden, så håber jeg det virkeligt for jer at I får hinanden. Men vi fandt sammen i sorgen, giftede os og kæmpede sammen. Det er alt sammen rigtig fint det i hver især skriver. I dag er jeg 27 år. Men for dig var AFTALEN vigtig. Den logiske side af mig vidste godt, at det at ende forholdet ville være det bedste for os begge. Så kan det være meget nemmere at komme sig over en fyr. Det er der jeg personligt selv har søgt en partner der er stærk nok til at løfte mig når jeg er nede. Vi var vist begge både for stædige og temperamentsfulde til at kunne være kærester, men Jacob har også en særlig plads i mit hjerte.